Elbphilharmonie som nr. 3 i "Lonely Planet"-rejseguiden
Hamborgs Elbphilharmonie er havnet på en 3. plads i den nye bog “Ultimate Destinations Germany – Lonely Planet’s Top 250 List”.
“Det er umuligt at forestille sig hansestadens skyline uden dette glaskunstværk, der som en frossen bølge stiger op i himlen over Hamborgs havn. Koncertsalen, som er lige så ambitiøs som fantastisk at se på, har med rette indtaget tredjepladsen i vores rangliste – især fordi det længe så ud til, at Elbphilharmonie-projektet ville ende i en katastrofe: ti i stedet for tre års byggetid og en tidobling af byggeomkostningerne for de offentlige kasser fra 77 til 789 millioner euro.”
Sådan lyder begrundelsen i Lonely Planets nye bog “Ultimate Destinations Germany” og det er vi her ved Hamborg-Guide utrolig glade for – vi vidste det jo længe at vores koncertbygning er noget helt specielt. 😉
Sachsens største by, Leipzig, kom ind på førstepladsen. “Den hype, som nogle tillægger byen, er slet ikke nogen hype: Leipzig er virkelig sejere end Berlin og mere hipt end München, især blandt millennials,” siger guiden. Bodensøen følger på andenpladsen, Vadehavet på fjerdepladsen: “En trio af nationalparker beskytter dette vandlandskab, som sammen med den nederlandske del dækker næsten 12.000 kvadratkilometer og er enestående i verden i denne størrelse”. På femtepladsen kom Klimahaus Bremerhaven-udstillingsbygningen (“Den gør det muligt at opleve, hvor forskellige levestederne på vores planet er”).
Bag den kom den maleriske Eltz-borg (Rheinland-Pfalz), Tysklands højeste bjerg Zugspitze nær Garmisch-Partenkirchen (Bayern), Berlins museumsø, Elbens sandstensbjerge i Sachsen og det smukke Quedlinburg i Sachsen-Anhalt. Der følger yderligere 240 seværdigheder i bogen på næsten 300 sider.
Elbphilharmonie blev for øvrigt åbnet den 11. januar 2017 med en koncert med NDR Elbphilharmonie Orchestra og i overværelse af den daværende tyske præsident Joachim Gauck og den tyske kansler Angela Merkel (CDU). Koncertsalen, der er designet af de schweiziske arkitekter Herzog & de Meuron, fejrer sit femårs jubilæum næste år.
Og med billetpriser fra 10 € kan også du nyde god musik, endda til en mere end rimelig pris.
Læs mere om Elbphilharmonie koncertbilletter.
Og vil du booke en guidet tur til Elbphilharmonie så kan du gøre det hér: Elbphilharmonie, Speicherstadt og HafenCity
Book din guidede bytur eller skattejagt på dansk i Hamborg!
image sources
- Elbphilharmonie Hamborg om aftenen: © C. Meyer-Pedersen