Buslinje 111 – Hamborgs sightseeing-buslinje

Fra Hamborgs spektakulære koncerthus til dengang danske Altona: På sin rute kører buslinje 111 langs Elben forbi mange af hansestadens seværdigheder, såsom koncerthuset Elbphilharmonie, fiskemarkedet eller endda Hamborgs hovedkirke “Michel”.

Fra HafenCity Universitet forbi Marco Polo Tower, Speicherstadt, Elbphilharmonie, Michel, Landungsbrücken, Reeperbahn, Fischmarkt og containerhavnen – det, der for de fleste lyder som en bestilt byrundtur, er faktisk en busrute, som drives af Hamborgs HOCHBAHN hvert 20. minut. Linjen har været i drift siden 2012 og er en af de smukkeste busruter i byen. Lige ved starten imponerer det underjordiske stoppested HafenCity University med sin arkitektur af stålpaneler og lette objekter.

Koncerthuset Elbphilharmonie, som blev indviet den 11. januar 2017, er en af linjens nyeste attraktioner og et af Hamborgs vartegn. Langs den historiske U-Bahn-station Baumwall, som er en del af viaduktruten ved Hamborg Havn, fortsætter ruten forbi barokkirken St. Michaelis mod Landungsbrücken. Den passerer derefter Reeperbahn og fiskemarkedet til Platz der Republik i Altona.

Gør brug af stop undervejs
Det er altid værd at tage en pause fra rejsen, for eksempel for at se skibene på Elben fra Landungsbrücken eller for at slentre langs Reeperbahn. Hvis du vil nyde udsigten over Elben og havnen fra Elbphilharmonie, kan du bestille en billet til Plaza på forhånd online. Hvis du henter det ved indgangen eller i visitor centret overfor, så er det gratis for op til 6 personer. Koncertbygningen udsigtplatform Plaza er nemlich en offentlig plads.

Hele busturen tager ca. 50 minutter og koster 3,50 euro pr. tur i hvv-taksten. Børn under seks år rejser gratis.

Men det bliver endnu bedre ...

Fortsæt med linje 112 og tag derefter tilbage til byen med en havnefærge
nærmest gratis havnerundfart

Det, som de fleste ikke regner med: Hamborgs havnefærger er del af Trafikforbundet HVV. Og du kan bruge den med en helt almindelig billet.

Skift fra linje 111 til 112 i Altona. Linje 112 kører langs Elben og  den mondæne Elbchaussee med de store villaer fra nogle af byens 42.000 millionærer, forbi imponerende haver, ned til Teufelsbrück station, hvor du kan gå ombord på havnefærgn linje 64, der krydser Elben via Rüschpark ved Airbus værket og videre til Finkenwerder.

Derfra skift til linje 62, der sejler forbi Museumshafen Övelgönne, containerhavnen med de gigantiske fragtskibe fra Mærsk og Co., videre forbi Fischmarkt og DOCK 11, som er verdens næststørste flydedok og tilbage til Landungsbrücken.

Vil du afslutte turen ved Elbphilharmonie, kan du skifte til færge 72.

Min anbefaling, hvis det skal være helt billig: køb en kl. 9 døgnbillet (9-Uhr-Tageskarte) til kun 6,60 euro, hvis du køber den online. I weekenderne kan du tage tre børn under 15 år gratis med og du er mobil i HVV forbundsnettet i det meste af byen.

Alternativet er selvfølgelig HAMBURG CARD, med offentlig transport og massevis af fordele.

Fantastiske besparelser i Hamborgs offentlige transport, samt museer m.m.

hamborg modeljernbane

Book din guidede bytur eller skattejagt på dansk i Hamborg!

havnerundfart hamborg
1 times sejltur

Kanalrundfart & havnerundfart

Sejltur i Hamborgs containerhavn og historiske pakhusby på dansk

fra 15 euro / 110 kr
skattejagt hamborgs havn
Selvguidet byvandring i dit eget tempo

Lydguide - Hamborg havn på dansk

Audioguide med mobil i Hamborgs havn på dansk

fra 5,99 € / 45 kr
Hamborg bytur på dansk
2 timers byvandring

Hamborg på dansk - den sjove bytur

Byvandring med dansk tale - Hamborg rådhus, gl. havn og Elbphilharmonie

250 €
Altona audioguide St Pauli
Selvguidet byvandring i dit eget tempo

Lydguide - Hamborg Altona på dansk

Audioguide med mobil fra Hamborg til Altona på dansk

fra 5,99 € / 45 kr
selv guidet tur Hamborg
Selvguidet byvandring i dit eget tempo

Lydguide - Reeperbahn på dansk

Audioguide med mobil i Hamborgs red-light distrikt St. Pauli på dansk

fra 5,99 € / 45 kr
Reeperbahn tur på dansk
2 timers byvandring

Reeperbahn på dansk

Oplev Hamborgs red-light distrikt St. Pauli, Reeperbahn og Grosse Freiheit med en guide der taler dansk

250 €

image sources

  • nærmest gratis havnerundfart: © stock.adobe.com
  • hamburg-card: © Hamburg Tourismus
  • sightseeing bustur til kun 3,50 euro: © stock.adobe.com