John Lennon: "Jeg voksede op i Hamborg"
Verdens største popband lærte deres musik i en tysk havnebys baggårdsklubber, og nogle af dem findes stadig
William Cook, lørdag den 27. april 2002, The Guardian
Hvordan var det at vokse op i Liverpool, spurgte en journalist engang John Lennon. “Jeg voksede ikke op i Liverpool,” svarede Lennon. “Jeg voksede op i Hamborg.”
The Beatles kom fra Liverpool, men de blev et voksent band i Hamborg, og 40 år efter deres tyske sabbatår kan du stadig genskabe din egen magiske mysterietur rundt i den tyske by, hvor verdens største popgruppe blev voksen.
Hamborg og Liverpool havde engang meget til fælles. De deler endda den samme breddegrad. Den transatlantiske handel gav begge disse to store havnebyer en robust kosmopolitisk karakter, men siden Anden Verdenskrig er deres respektive skæbner gået dramatisk fra hinanden. Liverpool symboliserede Storbritanniens økonomiske nedgang, mens Hamborg blev et symbol på Tysklands industrielle genoplivning. I dag er det en af Europas rigeste byer, traditionelt hovedstaden for Tysklands massemedier, og de gamle havnekajer og pakhuse er blevet omdannet til velhavende butikker og restauranter.
En RAF-brandstorm, som dræbte flere mennesker på én nat end hele “Blitz” i Storbritannien, ødelagde også en stor del af Hamborgs historiske bebyggelse, men hvad Hamborg mangler i arkitektur, kompenserer den for med sin beliggenhed. Alster, den enorme sø i byens centrum, er langt smukkere end nogen bygning, og kanalerne, der går på kryds og tværs gennem de gamle bydele, bevarer atmosfæren, om ikke strukturen, i denne hansestad.
Da The Beatles ankom i 1960, var Hamborgs efterkrigsrenæssance lige begyndt, men de prefab five var ikke på vej til Hamborgs smarte centrum, men til havneområdet St Pauli – ikke så meget Hamborgs Albert Dock, snarere slummen i Bootle.
Det første sted, de spillede, var Indra på Grosse Freiheit, en berygtet sidegade, der løber ud fra Reeperbahn, Hamborgs berygtede red-light boulevard. Denne lille klub ligger lidt gemt men er stadig i gang i dag. Efter to måneders optræden, fem timer hver aften for et par Mark stykket, forfremmede den lokale promotor Bruno Koschmider dem til sin flagskibsklub, Kaiserkeller, der ligger længere nede ad Grosse Freiheit, tættere på Reeperbahns strålende lys. The Beatles var stadig i deres oprindelige besætning – John, Paul og George på guitarer, Pete Best på trommer og Stuart Sutcliffe på bas – og delte plakaten med et andet britisk band, Rory Storm & The Hurricanes, hvis trommeslager var en fyr fra Liverpool ved navn Ringo Starr.
Kaiserkeller arrangerer stadig koncerter i dag. Blandt de seneste bands kan nævnes Soft Cell og The Waterboys. Der er en stilfuld bar ovenpå, men The Beatles tilbragte mere tid på den anden side af gaden på Gretel & Alfons, en hyggelig restaurant, der ikke ligner de sexshops og stripklubber, der omgiver den. Paul McCartney vendte tilbage hertil i 1989 for at betale sin barregning tilbage med renter.
Et par døre væk ligger Star Club, hvor Beatles delte scene med skouser-kollegerne Gerry & The Pacemakers og amerikanske kunstnere som Little Richard og Jerry Lee Lewis. Desværre brændte det ned i 1983, men der er en plakette udenfor til minde om Star Club-legender som Gene Vincent og Jimmy Hendrix. Den er passende nok formet som en gravsten.
Star Club var Hamborgs mest berømte spillested, men den klub, hvor The Beatles virkelig fandt deres fodfæste, var Top Ten, der ligger rundt om hjørnet. I denne kælder på Reeperbahn, som engang husede et underjordisk cirkus, blev de backingband for den engelske sanger Tony Sheridan, som de indspillede deres første plade med til Polydor i Friedrich Ebert Halle på den anden side af floden i Harburg, Hamborgs Birkenhead. I dag er Top Ten et diskotek, men The Beatles-legenden lever videre.
Du kan kortlægge The Beatles’ opstigning og fremgang på de steder, hvor de opholdt sig. Deres første hjem fra hjemmet var biografen Bambi, der lå et flaskekast fra Kaiserkeller, hvor de delte to værelser mellem de fem og brugte biografens toilet som deres badeværelse. Da de forlod Bambi for at finde et bedre sted at bo på et loft over Top Ten, startede de ved et uheld en lille brand, da de tændte en tændstik for at finde vej ud, og Bruno Koschmider beskyldte dem for brandstiftelse. Pete og Paul blev arresteret og sat i cellerne på politistationen Davidwache, hvorefter de blev deporteret.
Da The Beatles vendte tilbage til Hamborg for at spille på Star Club, var de store nok til at have ret til hotelværelser, først på Germania og derefter på Pacific Hotel. Begge hoteller er stadig i drift. Værelserne på Germania koster mellem 10 og 40 pund. Dobbeltværelser med ensuite på Pacific koster 50 pund pr. nat. Begge hoteller ligger en kort gåtur fra Heiligengeistfeld, hvor Astrid Kirchherr, Stuart Sutcliffes tyske kæreste, tog de berømte billeder fra tivoliet, som definerede deres nye image. Kirchherr gav dem deres kraveløse jakker og, hvad der er afgørende, deres pagefrisurer.
En mere central, men lige så overdådig base er Atlantic, et flot fin de siècle-hotel ved siden af Alster. Sutcliffe optrådte her med det lokale band The Bats et par måneder før sin død. Tredive år senere boede Paul her, da han vendte tilbage til den europæiske premiere på sin turnéfilm Get Back i den nærliggende Passage-biograf i Monckebergstrasse, Hamborgs største butiksgade.
Beatles tilbragte søndag formiddagene på Fischmarkt, Hamborgs ældste marked, der ligger ved siden af Elben, floden, der løber fra Dresden gennem Hamborg og ud i Vesterhavet. Dengang som nu er det ikke kun et fiskemarked, men også et loppemarked, og selv om man kan købe frisk fisk her, kan man købe næsten alt andet her. Det åbner ved daggry (kl. 5 om sommeren, kl. 7 om vinteren), og The Beatles gik direkte derhen, når de var færdige med deres koncert lørdag aften.
En morgen købte John en gris her, som han døbte Bruno efter sin chef i Kaiserkeller, og han jagtede den rundt på markedet og skabte så meget tumult, at nogen tilkaldte politiet. Denne gang blev The Beatles ikke deporteret, men i løbet af året vendte de af egen drift tilbage til Liverpool og indspillede deres første single. Desværre nåede Bruno ikke at høre Love Me Do. Han mødte en lokal slagter ved navn Heinz og blev The Beatles søndagsfrokost.
